Frustreret Arsenal-keeper: Bolden var ude
Arsenals David Raya er helt uforstående overfor beslutninger i VAR-vognen, efter Newcastle lørdag slog The Gunners på baggrund af et kontroversielt mål.
Endnu en weekend, endnu en VAR-kontrovers i Premier League.
I sidste uge blev dommeren Anthony Taylor degraderet efter en fejl i kampen mellem Wolves og Newcastle.
Før det måtte Premier League offentligt melde ud, at Liverpools Luis Díaz fejlagtigt fik underkendt et mål mod Tottenham, og lørdag var den gal igen i kampen mellem Newcastle og Arsenal.
I hvert fald hvis man spørger Arsenals målmand David Raya. Spanieren var nemlig ikke i tvivl om, at der var flere grunde til annullere Newcastles mål, der i sidste ende afgjorde kampen:
– Vi er skuffede. Jeg synes, at vi havde fortjent lidt mere end det, særligt med beslutningen omkring målet. Bolden var ude, og der var frispark til Gabriel. Han blev skubbet med to hænder inde i det lille felt, det må være et frispark, siger David Raya til Viaplay og tilføjer:
– Det er fine marginer, hvor vi er skuffede over beslutningerne, men nogle gange går fodbold ikke din vej.
Rasende Arteta langer ud efter VAR: Det er en skændsel!Newcastles mål skulle igennem tre separate VAR-tjek. Først for at tjekke om bolden var ude, herefter for et muligt frispark til Gabriel og til sidst en mulig offside på Anthony Gordon, der sparkede bolden ind.
Se målet herunder og vurder selv, om det skulle have stået: