Danskershow: Dolberg og Dreyer dominerer i belgisk topkamp

Anderlecht havde fire danskere med fra start, da Brian Riemers tropper vandt 0-3 på udebane i topkampen mod Cercle Brügge - og særligt to danskere satte stort aftryk.

Dolberg og Dreyer jubler med holdkammeraterne i Anderlecht efter mål
Foto: Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht havde Thomas Delaney tilbage i startopstillingen, efter danskerens skade i kravebenet tidligere på efteråret.

Kasper Schmeichel var på plads mellem stængerne, men det var den belgiske topklubs to offensive danskere, der løb med overskrifterne.

For både Kasper Dolberg og Anders Dreyer var i stort spillehumør søndag eftermiddag. Efter 37 minutter viste Dolberg sin målnæse, da danskeren sparkede en løs bold sikkert i kassen.

Blot få minutter efter var Dolberg igen på pletten, denne gang i oplæggerens rolle. Her smed danskeren en sublim kig-væk aflevering til Anders Dreyer, der køligt sparkede bolden i det lange hjørne.

Kasper Dolberg er noteret for syv mål i denne sæson, Anders Dreyer med seks sæsontræffere.

I anden halvleg scorede Anderlecht en enkelt gang, da Mario Stroeykens gjorde det til kampens resultat 0-3 på oplæg fra Anders Dreyer.

Thomas Delaney fik 70 minutter i sin comeback-kamp i den belgiske Jupiler Pro League. Med sejren fastholder Anderlecht sin andenplads i den belgiske række.

Dolbergs mål til 0-1

Dreyers scoring til 0-2

Schmeichel roses af ekspert for særlig evne: Kan hjælpe Anderlecht til mesterskabet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P