Tidligere United-profil takker af i amerikansk traditionsklub

Mexicaneren Javier Hernández har i de sidste fire sæsoner tilbragt karrieren i MLS, men nu er det blevet tid til nye udfordringer for den tidligere Manchester United-profil.

Chicharito er snart færdig i MLS-klubben LA Galaxy.
Foto: Kirby Lee/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

Javier “Chicharito” Hernández har tilbragt de seneste fire sæsoner af karrieren i solrige Californien.

Men nu er det blevet tid til at finde et nyt hjem, efter mexicanerens nu tidligere klub LA Galaxy har offentliggjort, at han ikke skriver under på en ny kontrakt.

Offentliggørelsen falder efter LA Galaxy endte på en skuffende 13. plads i den vestlige konference langt fra slutspilspladserne, og derfor har han spillet sin sidste kamp i klubben. Kontrakten udløber officielt den 1. januar.

I samme ombæring skriver Galaxy, at hans afgang betyder, at det er lykkedes at åbne en såkaldt Designated Player-plads i truppen.

Det betyder kort og godt, at et MLS-hold må hente en spiller, der normalvis ligger udenfor den normale lønramme. Hver klub har tre pladser.

Chicharito har en lang karriere bag sig i nogle af Europas største klubber. Han blev for alvor kendt, da han slog igennem på Manchester Uniteds førstehold under Sir Alex Ferguson, inden han kort spillede en sæson på leje i Real Madrid.

Ten Hag om Rashfords fest efter derby-tæv: Uacceptabelt

Efter det gik turen forbi Bayer Leverkusen, West Ham og Sevilla, inden den 35-årige angriber skiftede til LA i vinteren 2020.

Her har han scoret 39 mål i 83 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P