Gjensidige Kvindeliga

Se målet her: Vildt skorpionmål i Brøndbys sejr over lokalrivalen HB Køge

Brøndby IFs bedste kvinder slog lørdag eftermiddag HB Køge i topkamp i Gjensidige Kvindeliga. Et af målene var et spektakulært skorpionsspark.

Sofie Hornemann med armenen over kors i Brøndby trøje
Foto: Brøndby IF pressefoto

Brøndby IFs skulle bruge en sejr over rivalen og topholdet HB Køge, for ikke at miste den kontakt til toppen af Gjensidige Kvindeligaen.

Det var en lige affære på Brøndbys anlæg, men efter 37 minutter kom vestegnsklubben foran – og det var takket være en yderst spektakulær scoring.

Inde i Køge-feltet scorede Brøndbys 21-årige angriber Sofie Hornemann på et såkaldt skorpionsspark, hvor hun med ryggen til bolden, fik den chippet ind henover Køges keeper, Alberte Andersen.

Hornemann har tidligere i karrieren spillet i HB Køge, men nu havde hun altså bragt hjemmeholdet foran. Føringen blev fordoblet efter 83 minutter, da midtbanespilleren Cecilie Buchberg gjorde det til kampens slutresultat 2-0.

Med sejren bevæger Brøndbys sig op i tabellen, og indtager nu tredjepladsen i tabellen – kun ét point efter HB Køge på rækkens førsteplads.

Se målene fra kampen øverst i artiklen.

OL-drømmen lever stadig: Kvindelandsholdet holdte Wales stangen i ny triumf

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P