Thorup er kommet flyvende fra land: Kan blive historisk i næste kamp
Jess Thorup har fået en flot start på tilværelsen som cheftræner i FC Augsburg - i næste kamp har han muligheden for at skrive klubhistorie.
Det er over et år siden, at FC Augsburg senest har vundet tre kampe i streg i Bundesligaen.
Lørdag har Jess Thorup så muligheden for at gentage bedriften, når hans mandskab tørner sammen med FC Köln.
Ikke nok med at det vil være første gang med tre sejre på stribe i Bundesligaen i mere end et år for Augsburg, så vil det tilmed også være i Jess Thorups tre første kampe som cheftræner i klubben.
Faktisk vil det være helt og aldeles historisk, hvis Jess Thorup henter en sejr på lørdag.
Tre sejre i sine tre første bundesligakampe som cheftræner, er nemlig aldrig sket før i FC Augsburg.
Den tidligere FCK-træner har allerede nu tangeret rekorden for den bedste start af en cheftræner i Augsburg med sine to sejre i to kampe. Kun Martin Schmidt har præsteret det samme, inden han tabte i sin tredje kamp.
Dermed er et enkelt point mod FC Köln lørdag også nok til at gøre Jess Thorup til den Augsburg-træner, der har fået den bedste start nogensinde i Bundesligaen.
Officielt: Bo Svensson trækker sig som cheftrænerJess Thorups første sejre lyder på henholdsvis 5-2 over Heidenheim og 3-2 over Wolfsburg.
Særligt debutkampen mod Heidenheim må have været en følelsesmæssig rutsjebanetur for den danske cheftræner. Den kamp kan du læse mere om HER.
- Europa League (Group Stage)
- Europa Conference League (Qualification)
- Relegation Round
- Relegation - Serie B