Medie: Nu sker det snart – Suarez og Messi genforenes

Luis Suarez er angiveligt nået til enighed med Inter Miami.

Lionel Messi og Luis Suarez har spillet utallige kampe sammen i Barca. Nu ligner det, at de genforenes i Inter Miami.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sammen med Neymar udgjorde Lionel Messi og Luis Suarez en af de mest ikoniske angrebstrioer nogensinde – måske endda den mest ikoniske af dem alle.

Snart kan to ud af tre fra ‘MSN’-trioen tilsyneladende glæde sig over udsigten til at skulle spille sammen igen.

I hvert fald erfarer ESPN, at Luis Suarez er blevet enig med Inter Miami om en aftale. Inter Miami råder som bekendt over Lionel Messi i forvejen.

Der er tale om en kort aftale af et års varighed for den 36-årige uruguayanske angriber.

Parterne skulle samtidig være så langt i processen, at det blot er Suarez’ signatur, der mangler.

Rygterne om en genforening mellem Lionel Messi og Luis Suarez har stået på mere eller mindre lige siden argentineren tilsluttede sig MLS-klubben i sommer.

Blev sat i forbindelse med FCM – nu har han slået Messi i kampen om MLS-hæder

Luis Suarez tog i 2020 til Atletico Madrid fra FC Barcelona.

Siden har han tørnet ud for først Nacional og nu Gremio, hvor hans nuværende aftale løber ud med udgangen af 2023.

Messi og Suarez nåede at spille 258 kampe sammen i Barca.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P