Ærlig Brøndby-profil: Vi spiller ikke særlig godt
Jacob Rasmussen var ikke synderligt tilfreds med Brøndby IF's præstation, da klubben torsdag aften besejrede Randers FC i Oddset Pokalen.
Brøndby IF spillede sig torsdag aften videre i Oddset Pokalen, da de blå-gule sejrede med 1-0 mod Randers FC på Cepheus Park.
Sejren betyder, at Brøndby IF nu træder ind i pokalturneringens kvartfinaler. Og her blev det sent torsdag aften afgjort, at der venter et stort opgør mod AGF.
Men selvom alt virker til at være i den skønneste orden i Brøndby IF, så var det alligevel ikke en helt tilfreds Jacob Rasmussen, der mødte Viaplay efter opgøret.
Brøndby-stopperen glædede sig selvfølgelig over sejren og det videre avancement i Oddset Pokalen, men alt i alt mener han, at Brøndby levere en halvskidt indsats torsdag aften i Randers.
– En sejr er jo en dejlig følelse. Men det bliver ikke verdens skønneste kamp i dag (torsdag, red.). Jeg synes egentlig ikke, at vi spiller særlig godt for at være helt ærlig. Så det er jo bare fedt at gå videre til næste runde, indleder Jacob Rasmussen og fortsætter:
– De har nogle enkelte chancer, men sådan er det jo i fodbold. Omvendt så scorer vi på vores chancer og kunne måske også score lidt flere mål, så det vi mangler er nok lidt mere kynisme – at kunne dræbe kampen lidt tidligere. Når der står 1-0 så langt hen i kampen, så bliver det lidt hektisk til sidst, hvor de også dominerer en smule. Men vi er videre, og sådan er det.
Jesper Sørensen om skadet Brøndby-profil: Det kan tage noget tidJacob Rasmussen skiftede til Brøndby IF fra Fiorentina i sommerens transfervindue og er nærmest fra dag ét gået ind som styrmand i det centrale forsvar.
Efter 13 kampe i den blå-gule Brøndby-trøje står han noteret for et enkelt mål og en enkel assist. I kampe, hvor Rasmussen har spillet, har Brøndby lukket 10 mål ind og holdt buret rent i otte opgør.
Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2027.
Se hele indslaget med Jacob Rasmussen i videoen øverst i artiklen
Lodtrækning til pokalturneringen: Stort brag venter i kvartfinalerne