Truende og aggressiv adfærd: Randers-boss straffes af Disciplinærinstansen
Randers FC's sportsdirektør, Søren Pedersen, er torsdag blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans for truende og aggressiv adfærd rettet mod en dommer.
Randers FC’s sportsdirektør, Søren Pedersen, er torsdag blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.
Det sker som følge af en bestemt hændelse, som udspillede sig kort efter 2-2-opgøret mellem Brøndby IF og Randers FC, der fandt sted den 22. oktober.
Her udviste Søren Pedersen ifølge afgørelsen truende og aggressiv adfærd over for kampens dommer, Jonas Hansen, som også blev slået på hånden af sportsdirektøren.
Straffen, som instansen har valgt at give Søren Pedersen for hændelsen, lyder på en bøde på 5000 kroner til Randers FC.
I kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans fremgår det, at situationen skulle være sket efter kampen, hvor Søren Pedersen hev fat i dommeren, så han mistede balancen.
Det omtalte slag over hånden på Jonas Hansen medførte ifølge kendelsen, at dommeren rent faktisk forstuvede tommelfingeren. Foruden slaget over hånden skulle Søren Pedersen også have kaldt dommerens præstation for ‘ringe’ og ‘pinlig’, mens han skulle have peget på dommeren.
Randers FC og Brøndby IF støder sammen på ny torsdag aften, hvor der venter et Oddset Pokal-opgør på Cepheus Park i Randers. Se henholdsvis Randers FC’s og Brøndby IF’s trup til opgøret her.
Brøndby IF er tidligere på dagen ligeledes blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans, hvilket du kan læse mere om herunder
Brøndby straffes med bøde af Fodboldens Disciplinærinstans