3F Superligaen

OB-boss om den nye mand i spidsen for klubben: Den bedste kandidat i en svær tid

Der er stor tiltro til den nye mand i spidsen for OB, Søren Krogh. Han beskrives som den bedste kandidat i klubbens nuværende situation.

OB har stor tiltro til Søren Krogh
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Andreas Alm er officielt fortid i OB.

Det står klart torsdag formiddag, hvor den fynske fodboldklub har sendt en officiel meddelelse ud om, at parterne har stoppet samarbejdet øjeblikkeligt.

Samtidig står det klart, at assistenttræner i OB Søren Krogh overtager cheftrænerposten efter Andreas Alm midlertidigt frem til årsskiftet. Under sig får han Thomas Helveg som assistent sammen med Frank Hjortebjerg.

Og der er stor tiltro til de tre profiler i OB. Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Björn Wesström, til klubbens hjemmeside.

– Søren er en kompetent fodboldtræner, der ved, hvilke udfordringer OB har på kort sigt. Hans varme, passionerede og omfavnende ledelse gør ham lige nu til den bedste kandidat til at stå i spidsen for OB frem til vinterpausen, siger Björn Wesström og fortsætter:

– Med tilføjelsen af Thomas Helveg får vi en enorm erfaring fra en spiller, der har spillet på højeste niveau, og han har tidligere været assistenttræner i OB og senest på de danske ungdomslandshold. Thomas har OB’s DNA i sig, og vi er sikre på, at hans kompetencer vil blive til stor nytte for os, nu hvor vi skal tilføre ny energi til hele klubben.

OBs Ivancevic undskylder til fansene: ‘I er meget bedre end os’

Det oplyses, at processen med at finde en permanent løsning på cheftrænerposten er igangsat. Processen vil blive ledet af Björn Wesström selv.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P