Medie: OB-anfører ude resten af året
OB's anfører bliver meldt ude resten af året, da han pådrog sig en hovedskade i pokalkampen mod FC Fredericia.
OB røg en tur i Fredericia-maskinen onsdag aften.
Men det store nederlag var ikke det eneste negative, fynboerne tog med fra det jyske.
OB’s anfører, Bjørn Paulsen, kom nemlig slemt til skade. Under kampen stødte han hovedet sammen med modstander, og han måtte derfor tilses i nogle minutter på banen.
Umiddelbart efter episoden blev han kørt væk i en ambulance, som kørte ham til undersøgelse.
Fyens Stiftstidende mener at vide, at resultatet af den undersøgelse er, at Paulsen har pådraget sig en hjernerystelsen.
Avisen skriver, at han ikke kommer på banen resten af kalenderåret.
Officielt: OB fyrer Andreas Alm efter pokalfadæseOB må altså undvære anfører Paulsen i hvert fald fem Superligakampe.
Den første kamp uden den 32-årige forsvarsspiller er lørdag den 4. november, hvor OB skal en tur til Lyngby. Den kamp vises på TV3 Sport og Viaplay.