Lodtrækning til Carabao Cup: Chelsea møder storhold i kvartfinalen
Sent onsdag aften blev der trukket lod til kvartfinalerne i den engelske ligacup, Carabao Cup. Se resultatet af lodtrækningen her.
Onsdag bød på en masse kampe i Carabao Cup.
Der var både sensationer og pligtsejre i onsdagens Carabao Cup-kampe, og efter aftenens sidste kamp mellem Manchester United og Newcastle blev der trukket lod til kvartfinalerne i Carabao Cup.
Her var de otte vindende hold fra seneste rundes 16 kampe med i lodtrækningshatten til kvartfinalerne. De otte hold i lodtrækningspuljen var følgende:
Premier League-holdene Chelsea FC, Everton FC, Fulham FC, Liverpool FC, Newcastle FC og West Ham FC.
Fra Championship er Middlesbrough F.C. repræsenteret, og så har Port Vale fra League One også kvalificeret sig til kvartfinalerne.
Og lodtrækningen faldt ud på følgende måde:
- Everton – Fulham
- Chelsea – Newcastle
- Port Vale – Middlesbrough
- Liverpool – West Ham
Kvartfinalerne i Carabao Cup spilles efter planen den 19. december 2023 klokken 20:45.
Det eneste dansker, der kan komme i aktion i kvartfinalerne, er Lukas Engel fra Middlesbrough.
Overblik: Få det fulde overblik over onsdagens kampe i Carabao Cup