AGF’er glider ud af truppen til pokalbrag kort før kampstart: Ramt af sygdom
AGF meddeler kort før kampen mod Ishøj IF, at en af klubbens angribere er blevet syg.
Klokken 18.00 går det løs, når AGF skal forsøge at spille sig videre til næste runde af Oddset Pokalen.
Her er det en på papiret overkommelig modstander i form af Ishøj IF, der skal forsøge at spænde ben for Aarhus-klubben. Ishøj IF tørner til dagligt ud i 3. division.
AGF er dog allerede forud for kampen blevet ramt af et mindre benspænd, da en af klubbens angribere er gledet ud af truppen.
Således oplyser AGF på X, at Janni Serra er blevet syg og derfor ikke er med.
Du kan se AGF’s startellever til kampen nedenfor:
Kampen mellem AGF og Ishøj IF fløjtes op klokken 18:00. Kampen vises på Oddset Pokalens stream.