Schmeichel roses af ekspert for særlig evne: Kan hjælpe Anderlecht til mesterskabet

Kasper Schmeichel mødte ikke kun ros i forbindelse med sit skifte til belgiske Anderlecht i sommer. Nu erkender ekspert, at danskeren har større indflydelse på holdet, end han første troede på.

Kasper Schmeichel får ros af den tidligere belgiske landstræner Marc Wilmots
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da Anderlecht hentede 36-årige Kasper Schmeichel i sommer, blev det ikke kun mødt med positive kommentarer fra det fodboldglade lands mange eksperter.

Men blandt andre den tidligere belgiske landstræner Marc Wilmots erkender nu, at den danske landsholdsmålmand har haft størrelse indflydelse på Brian Riemers mandskab, end han første troede ville være tilfældet.

Det siger han til mediet La Tribune.

Kasper Schmeichel overtog pladsen som førstemålmand efter Maxime Dupé i starten af sæsonen.

– Jeg er imponeret over hans personlighed og den selvtillid, han kan inspirere et forsvar med.

– Han er der ikke for fremtiden men for at vinde titlen i denne sæson. Lederne i Anderlecht ved, hvad de laver, og hvis Schmeichel er afgørende i slutningen af ​​sæsonen, vil vi sige, at de så rigtigt ved at hente ham denne sommer, lyder det fra Wilmots om danskeren.

Kasper Schmeichel stod ikke tirsdag aften, da Anderlect spillede sig videre i den belgiske pokalturnering med en 1-0 sejr over La Louviere.

Han er til gengæld med, når Danmark spiller de to afgørende EM-kvalifikationskampe i november mod Slovenien og Nordirland henholdsvis den 17. og 20. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P