Overblik: Få det fulde overblik over onsdagens kampe i Carabao Cup
Både Manchester United og Arsenals pokaleventyr sluttede onsdag aften i Carabao Cup, da de sidste kampe i 1/8-finalerne blev spillet.
De fleste storklubber i Premier League klarede sagerne onsdag aften, da 1/8-finalerne i Carabao Cup blev spillet.
Mens klubber som Liverpool og Chelsea sikrede sig en plads i bowlen til lodtrækningen sent onsdag aften, så måtte både Arsenal og Manchester United lade livet, da de blev ekspederet ud af pokalturneringen.
Her tabte Arsenal overraskende til West Ham, mens Manchester United endnu engang blev ydmyget på hjemmebane, denne gang af Newcastle.
Få overblikket over onsdagens resultater i Carabao Cup nedenfor.
West Ham 3-1 Arsenal
David Moyes’ mandskab leverede en stor sensation i pokalen, da West Ham sikrede sig en imponerende 3-1 sejr på hjemmebane og slukkede dermed Arsenals drømme om en triumf i Carabao Cuppen.
Bournemouth 1-2 Liverpool
Liverpool fik kamp til stregen, da Merseyside-klubben tilkæmpede sig en snæver 1-2 sejr på udebane mod Philip Billings Bournemouth.
Chelsea 2-0 Blackburn
“The Blues” fik endelig lidt tiltrængt succes, da Chelsea hjemme på Stamford Bridge vandt med 2-0 over Jon Dahl Tomassons Blackburn-mandskab. Se mål fra kampen øverst i artiklen.
Everton 3-0 Burnley
Liverpool-klubben fik givet Goodison Park en god oplevelse onsdag aften, da Everton vandt med hele 3-0 over Vincent Kompanys Burnley-mandskab på hjemmebane i 1/8-finalerne.
Ipswich 1-3 Fulham
Fulham leverede en sikker præstation, da Championship-mandskabet Ipswich blev slået ud af Carabao Cuppen med 1-3 på hjemmebane på mål af Fulhams Harry Wilson, Rodrigo Muniz og Tom Cairney.
Manchester United 0-3 Newcastle
Erik ten Hags mandskab blev endnu engang ydmyget hjemme på eget græs, da Newcastle uden de store problemer vandt med hele 0-3 over Manchester United på Old Trafford.