John Terry om Salah og De Bruyne exit: Jeg kunne have gjort mere
Både Mohamed Salah og Kevin De Bruyne, der nu er to af de store profiler i Premier League, har tidligere i karrieren været forbi Chelsea uden at slå igennem. Den tidligere anfører i klubben, John Terry, siger nu, at han måske kunne have bakket dem mere op.
Chelsea FC hentede denne sommer spillere i transfervinduet for mere end 3 milliarder danske kroner.
Og Londonklubben har en stor tradition for at agere aggressivt på transfermarkedet. Og jo flere spillere der kommer ind, jo flere spillere formår heller ikke at slå igennem.
To af de største navne der i tidernes løb har forladt Stamford Bridget uden succes er uden tvivl Mohamed Salah og Kevin De Bruyne. To af de største profiler i Premier League i dag spillede i klubben i perioden fra 2012 til 2016.
Men hverken Salah eller De Bruyne slog nogensinde igennem i Chelsea, og nu ser tidligere anfører John Terry tilbage på perioden, hvor han måske kunne have gjort mere for at få de to verdensstjerner integreret på holdet.
– Jeg havde absolut aldrig forventet, at De Bruyne og Mo’ Salah ville opnå, hvad de har opnået indtil videre, siger klubikonet Terry i et nyt interview.
– Dette er måske min eneste skuffelse som kaptajn. Jeg var nok lidt for streng dengang. Sådanne spillere havde brug for en arm om deres skuldre og en snak. Så nu spekulerer jeg på, om jeg kunne have gjort mere, siger Terry i et interview med Obi One podcast.
Mens Kevin De Bruyne er skadet hos Manchester City, har Mohamed Salah stadig gang i målscoringen. Han scorede i Liverpools sejr mod Nottingham Forest i weekenden.
- Europa League (Gruppespil)
- Nedrykning til Championship