Dansk Fodbold

Se målene her: Hattrick og hjørnesparksmål i højdramatisk pokalkamp

Der var en billet til Oddset Pokalens kvartfinale på højkant, da Viborg FF og FC Nordsjælland krydsede klinger onsdag aften - og det var både målrigt og intenst.

Christian Rasmussen scorde hattrick
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Viborg FF og FC Nordsjælland gjorde god reklame for den danske pokalturnering onsdag aften i Viborg.

Begge hold stillede op med slagkraftige mandskaber, men det var hjemmeholdet, der først gjorde sig bemærket på måltavlen.

Jeppe Grønning bragte hjemmeholdet foran efter et komisk klumpspil i FC Nordsjællands lille felt. Føringen varede knap et kvarter, inden to af kampens store oplevelser trådte i karakter.

Norske Andreas Schelderup assisterede nemlig Ajax-lejesvenden Christian Rasmussen, da danskeren afsluttede et flot FCN-opspil. 1-1 ved pausen.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup lavede nogle små justeringer i pausen, og efter 54 minutter havde Schelderup igen næstsidste fod på, da Christian Rasmussen koldblodigt omsatte en kontra til mål.

Tre minutter senere var hattricket så en realitet, da Schelderup lagde en perfekt bold i dybden til Christian Rasmussen, der lagde sende kuglen forbi Lucas Lund.

Et yderst sjældent hattrick med både mål og assist var en realitet.

Viborg havde travlt og træner Jacob Friis skiftede Mads Søndergaard ind på banen efter den nordsjællandske scoring. Og det gav hurtigt pote, da Søndergaard scorede direkte på hjørnespark.

Bolden blev sendt ind tæt ved målet og sejlede henover Andreas Hansen, inden den kyssede overlæggeren og opstanderen og røg i mål. 2-3 med 25 minutter igen.

Viborg brændte flere pæne chancer mod kampens slutning, men FC Nordsjælland holdte stand og spillede sig dermed i Oddset Pokalens kvartfinale. Der er lodtrækning til kvartfinalen torsdag aften.

Pokalgyser i Helsingør: Straffesparkskonkurrence afgjorde FC Helsingør mod Lyngby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P