3F Superligaen

Cheftræner Neestrup om tilbagevendt ‘Corner’: Ikke vigtigere end alle andre

Jacob Neestrup kunne igen tirsdag aften råde over Andreas Cornelius i pokalkampen mod FC Midtjylland på hjemmebane i Parken. Og det var godt at have angriberen tilbage, fortæller Jacob Neestrup til TV 2 men slår samtidig fast, at vigtigere er han heller ikke.

Andreas Cornelius spillede for FCK i Oddset Pokalen mod FC Midtjylland
Lars Møller/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius spillede fra start og fik 69 minutter tirsdag aften for F.C. København mod FC Midtjylland og var dermed medvirkende til at sikre en 1-0 sejr til FCK.

Ikke just hverdagskost for den tilbagevendte angriber, der har fået spilletid for de danske mestre to gange siden midten af september.

Derfor vakte det også glæde hos FCK’s cheftræner, Jacob Neestrup, som dog samtidig slog fast, at den stærke angriber ikke har nogen større og vigtigere rolle end så mange andre spillere på holdet.

– Det er vigtigt at have ham tilbage. For han giver os en helt anden dimension – og så er han jo en topspiller. Men han er ikke mere vigtig, end at vi lige har vundet et danmarksmesterskab – hvor vi var bagud med 10 point – uden ham, siger Neestrup i et interview med TV 2.

Andreas Cornelius har en kontrakt med F.C. København frem til sommeren 2027, og han har spillet 16 superligakampe siden han vendte retur til Danmark i sommeren 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P