Premier League

Ayew forlænger med Palace

Crystal Palace og Jordan Ayew har valgt at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2025.

Jordan Ayew i aktion for Crystal Palace mod Tottenhams Richarlison.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix.

Crystal Palace meldte ud onsdag, at Sam Johnstone havde forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2027.

Senere samme dag har Premier League-klubben nu meldt, at også ghanesiske Jordan Ayew har forlænget sin kontrakt. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Den nye aftale mellem Palace og Ayew løber nu frem til sommeren 2025.

Til klubbens hjemmeside fortæller Palace-spilleren, at han har et specielt forhold til klubben.

– Det føles godt. Jeg tror, at alle ved, hvor meget jeg elsker klubben. Jeg føler en store stolthed, hver gang jeg trækker Palace-trøjen over hovedet. Den her klub er mit hjem, og at skrive under på en ny kontrakt viser det.

– Alt omkring Crystal Palace er specielt – især fansene. Det er vores 12. mand. Der er ikke en fanbase i hele ligaen, som er lige så passioneret og støttende, som vores er. I er altid med os fra første til sidste fløjt, siger Jordan Ayew.

Den 32-årige angriber har spillet i Crystal Palace siden 2019, hvor Ayew dengang kom til London-klubben fra walisiske Swansea.

Tidligere i karrieren har Palace-spilleren spillet for klubber som Aston Villa, FC Lorient og Marseille.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P