3F Superligaen

AGF afslører årets legende for 2023 – 135 mål i 348 kampe

AGF vil hylde en af sine største legender, når de spiller hjemme mod Viborg den 12. november i Superligaen.

Lars Lundkvist i sin aktive karriere for AGF
Foto: Ole Nielsen, agf.dk

AGF har netop kåret Lars Lundkvist som ‘Årets Legende’ i klubben.

Det er en tradition i den århusianske klub, at der hver sæson hyldes en klublegende.

Lars Lundkvist leverede 135 mål i 348 kampe for AGF, hvor han fra 1981 til 1990 var en del af AGF’s succesrige hold, der hentede et dansk mesterskab og to pokaltitler.

Han hyldes i forbindelse med AGF’s kamp mod Viborg den 12. november.

Efter sin aktive karriere var Lundkvist også cheftræner for AGF’s førstehold af to omgange i starten af 90’erne og igen i år 2000. Lars Lundkvist stod blandt andet i spidsen for det hold, der i 1992 vandt Pokalturneringen for AGF.

– Lars var en stor del af den succes som vi havde i 1980’erne. Han var en dygtig og skarp angriber med en særlig næse for mål. Og på sin egen stilfærdige facon var han også en leder på banen, hvor jeg som træner var glad for, at han i en periode også tog anfører-rollen på sig og ledte holdet frem mod vores resultater, lyder det på klubbens hjemmeside fra udvalget bag kåringen.

Lars Lundkvist i sin aktive karriere for AGF
Foto: Ole Nielsen, agf.dk

Klubben har også tidligere hyldet John Stampe, Aage Rou Jensen, Martin Jørgensen, Troels Rasmussen, Henry From og Stig Tøfting som ‘Årets Legende’ i AGF.

AGF vandt senest med 2-1 over Randers FC på hjemmebane i Superligaen og spiller torsdag Oddset Pokalen mod Ishøj.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P