Tidligere AaB-træner er ny QPR-manager

Den tidligere AaB-cheftræner Marti Cifuentes har efter et par år i svenske Hammarby valgt at tage en ny udfordring op som manager i Championship-klubben QPR.

Marti Cifuentes er ny manager i QPR
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den tidligere AaB-cheftræner Marti Cifuentes har fået nyt job.

Således står det klart, at den 41-årige spanier nu drager fra svenske Hammarby, hvor han har været cheftræner siden januar 2022, til den næstbedste engelske fodboldrække.

Her skal han fremover tørne ud som cheftræner for Championship-klubben Queens Park Rangers, hvor han afløser Gareth Ainsworth, som forleden blev fyret grundet en række dårlige resultater.

QPR oplyser, at spanieren rejser til England tirsdag, hvor han også vil give sit første interview som QPR-chef og møde alle i og omkring klubben.

I sin tid i Hammarby formåede Marti Cifuentes at notere sig for 72 kampe i spidsen for klubben. I alt blev det til et pointsnit på 1,79 point per kamp.

QPR har i denne sæson været inde i en elendig stime af resultater. Klubben har således ikke vundet i ni kampe, hvor det i stedet er blevet til syv nederlag og to uafgjorte resultater.

Championship-klubben er i skrivende stund næstsidst i tabellen med otte point i 14 kampe. Første opgave for Cifuentes bliver i weekenden mod Rotherham, som blot er et enkelt point foran i tabellen.

Rørt Pallesen: Kommer til at savne alt ved at være AaB-spiller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P