Som unge boede Musiala og Bellingham på samme værelse: ‘Vildt vi spiller i Bayern og Madrid nu’
Jude Bellingham vandt mandag aften prisen som verdens bedste fodboldspiller under 21 år, og fra scenen i Paris blev der afspillet en særlig hilsen fra Bayern Münchens Jamal Musiala.
Jude Bellingham er en bragende succes i storklubben Real Madrid.
Den 20-årige englænder skiftede til Madrid i sommer, men også i starten af året gjorde Bellingham sig flot bemærket i Dortmund.
Derfor vandt offensivstjernen mandag aften Kopa Trophy, som uddeles til verdens bedste fodboldspiller under 21 år. Og Bellingham vandt prisen over sin gamle landsholdskammerat, Jamal Musiala, som blev to’er.
Da Bellingham stod på scenen i Paris med Kopa-trofæet, blev der da også afspillet en særlig videohilsen fra Musiala til Bellingham.
– Jeg kunne ikke være i Paris på grund af vores kommende kamp, men jeg vil sende dig en lykønskning med din kåring. Så fortjent, startede Jamal Musiala sin videohilsen til Jude Bellingham.
Musiala er dobbelt statsborger, og spiller i dag for Tysklands landshold, men nåede 23 kampe for engelske ungdomslandshold. Her boede Musiala og Bellingham på værelse sammen, når de var afsted.
– Jeg tror, vi begge kan huske for ikke særligt længe siden, da vi boede på samme værelse med det engelske ungdomslandshold.
Ballon d’Or: Se placeringerne fra 30 til 11– Nu spiller du i Real Madrid, og jeg spiller i Bayern München. Vildt, når man tænker over det, fortalte Bayern Münchens Jamal Musiala i en video til Jude Bellingham.
De to 20-årige verdensstjerner nåede at spille 13 kampe sammen på de engelske ungdomslandshold fra U15 til U17, og assisterede begge en enkelt gang til hinanden. Seneste kamp var tilbage i 2020.
Lionel Messi vinder for ottende gang – se Ballon d’Or top-10 her