Presset Pochettino sender bøn til Chelsea-fansene: Stol på os
Chelsea FC og manager Mauricio Pochettino taber og taber på hjemmebane i denne sæson, og klubben roder rundt på en 11. plads i Premier League. Nu er den argentinske stjernemanager ude med en bøn til fansene.
Chelsea FC er langt fra fordumsstyrke. Rigtig langt.
Spørg bare Nottingham Forrest, Aston Villa og senest også Brentford, som alle har vundet på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge.
Resultaterne har ikke været gode for London-klubben, og nu er den klubbens manager, Mauricio Pochettino, ude med en bøn og en opfordring til klubbens hårdtprøvede fans.
– Fansene vil vinde, og nogen gange er der frustrerede, når vi ikke vinder, udtalte Pochettino på et pressemøde forud for onsdagens Carabao Cup-kamp mod Blackburn Rovers ifølge SkySports.
– Beskeden til fansene er, at tro og stol på os. I sidste ende handler det om at tro og stole på processen.
Forklaringen på den dårlige form er ifølge den 51-årige argentiner mange.
– Der er så mange detaljer for, hvad der er sket, og du har altid brug for lidt held, slutter Mauricio Pochettino.
Om Chelsea har det fornødne held mod Blackburn Rovers onsdag aften, vil tiden vise. Kampen fløjtes i gang klokken 20:45 og kan ses på Viaplay.
Mål og Highlights: Brentford overrasker og snupper alle tre point mod Chelsea på Stamford Bridge