Medie: Arsenal er klar på at sælge keeper til sommer
Arsenal er angiveligt klar på at sælge deres målmand til sommer ifølge Football Insider.
David Raya eller Aaron Ramsdale?
De to målmænd kæmper lige nu om spilletiden i Arsenal, men det ser ud til, at Raya skal være fast mand mellem stængerne.
Han har i hvert fald slået Aaron Ramsdale af som førstemålmand, til trods for at englænderen stod særdeles godt for ‘The Gunners’ sidste sæson og var nomineret til Yachine-trofæet, som blev uddelt ved dette års Ballon d’Or-ceremoni.
Således har Aaron Ramsdale set størstedelen af Premier League-sæsonen indtil videre fra bænken, og det får nu rygterne til at blusse op.
Football Insider mener at vide, at Arsenal er villige til at sælge Aaron Ramsdale til sommer, så man kan hente en klar andenmålmand ind i stedet.
Dertil melder historien, at Ramsdale selv er godt utilfreds over den manglende spilletid på Emirates Stadium, så et skifte og dermed udsigt til flere kampminutter vil ikke gøre ham noget.
Den 25-målmand målmand længes efter mere spilletid, da han er på et vigtigt stadie i forhold til sin udvikling, og fordi EM 2024 løber af stablen til sommer – og der vil han gerne være en del af det engelske landshold.
Dog vil Arsenal ikke sælge Ramsdale til vinter, så han skal nok til at få flere kampminutter i handskerne, hvis Gareth Southgate skal overveje ham som førstemålmand på landsholdet.
Engelsk medie: Chelsea undersøges for ulovlige transfersAaron Ramsdale kom til Arsenal fra Sheffield United, som de for nyligt tæskede 5-0, i sommeren 2021 for omkring 209 millioner kroner.
Siden da er det blevet til 84 kampe og 31 clean sheets for den engelske keeper. Dertil har Arsenal indkasseret 92 mål i de kampe, Ramsdale har spillet.