Dansker så rødt, da RB Leipzig strøg ud til Wolfsburg i pokalen

RB Leipzig tabte tirsdag med 0-1 til Wolfsburg i DFB Pokalen, og Yussuf Poulsen blev udvist undervejs.

Yussuf Poulsen fik rødt kort mod Wolfsburg
Swen Pf'rtner/AP/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften var der pokalfodbold i Tyskland.

Her tog Wolfsburg imod RB Leipzig, hvor både Jonas Wind og Joakim Mæhle var på bænken for værterne.

Til gengæld startede landsholdsspilleren Yussuf Poulsen på banen for Leipzig. Og han fik også en hovedrolle.

Wolfsburg fik en god start og kom foran efter et lille kvarters spil, da Vaclav Cerny scorede til 1-0.

Yussuf Poulsen fik et gult kort før pausen, og fik igen en advarsel da han mistimede en tackling i anden halvleg, og dermed fik danskeren et rødt kort og et tidligt bad.

Jonas Wind og Joakim Mæhle kom begge på banen for Wolfsburg i løbet af kampen, og holdet fra bilbyen sikrede derefter sejren og er nu klar til ottendedelsfinalerne i turneringen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P