International Fodbold

Ærlig Messi: Haaland fortjente at vinde Ballon d’Or

Lionel Messi vandt mandag aften sin ottende Ballon d'Or, men ifølge argentineren, så havde Erling Haaland også fortjent prisen.

Lionel Messi med sin ottende Ballon d'Or-pris.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix.

Mandag aften blev Ballon d’Or-prisen endnu engang uddelt, hvor Lionel Messi for ottende gang i karrieren løb med den gyldne bold.

Mange journalister og eksperter havde forudset, at den argentinske troldmand ville løbe med hæderen, efter Messi sammen med Argentina vandt VM-slutrunden tilbage i december 2022.

Der har dog også været en stor utilfredshed i fodboldverdenen over, at Manchester Citys Erling Haaland ikke ville vinde dette års Ballon d’Or oven på den sæson, som han havde i 2022/2023.

Netop Haalands præstationer valgte Lionel Messi også at anerkender oppe fra talerstolen, hvor argentineren især lagde vægt på, at den gyldne bold en dag nok skal blive nordmandens.

– Haaland og Mbappé vil vinde Ballon d’Or en dag.

– Erling fortjente det lige så meget. Han har vundet Premier League, Champions League, mens hans også blev topscorer i det hele. Den her pris kunne også have været din i dag.

– Jeg er sikker på, at i løbet af de næste år, så vil du vinde den, siger Lionel Messi til Ballon d’Or-ceremonien.

Erling Haaland er da også kommet flyvende fra start i denne sæson, hvor det i hans første 15 kampe for Manchester City er blevet til 13 mål og tre assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P