3F Superligaen

Kvistgaarden om kommende transfervindue: Regner med at blive i Brøndby

Mathias Kvistgaarden blev rygtet til et stort millionskifte til udlandet denne sommer, men er fortsat i Brøndby. Men hvor længe har han tænkt at blive?

Mathias Kvistgaarden har ikke travlt med at skifte væk fra Brøndby IF.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Der var godt med rygter, der sendte Brøndby IF’s Mathias Kvistgaarden en tur til Skotland og den skotske storklub Celtic i løbet af sommerens transfervindue.

Alligevel er Kvistgaarden den dag i dag stadig at finde i de blå-gule farver på vestegnen. Her har han spillet en betydelig rolle i klubbens flotte start på sæsonen, hvor man i skrivende stund indtager en andenplads – blot ét enkelt point efter FCK.

Og trods store millionbud på Kvistgaarden og muligheden for at spille i en stor europæisk klub, som sæson efter sæson deltager i de europæiske turneringer, så Mathias Kvistgaarden fortsat godt tilfreds med at være i Brøndby IF endnu.

Kvistgaarden kunne i Viaplay-programmet Offside fortælle, at et skifte til Celtic selvfølgelig var interessant, men at han stadig er rigtig glad for at være i Brøndby IF.

Et salg kan dog godt komme på tale i fremtiden, hvor Kvistgaarden har ambitioner om at spille i Premier League. Og allerede ved årsskiftet venter et nyt transfervindue, hvor Mathias Kvistgaarden potentielt kan skifte klub.

Den 21-årige Brøndby-angriber har dog ikke travlt. Det fortæller han til Ekstra Bladet efter opgøret mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland, som endte 2-1 til Brøndby.

– Nu er transfervinduet lukket, og jeg spiller i Brøndby til vinter, fortæller Mathias Kvistgaarden og fortsætter:

– Jeg ved, at der kommer et transfervindue til januar, og jeg regner med også at være i Brøndby, når det vindue er lukket.

Medie: En række storklubber var på plads på Brøndby Stadion

Mathias Kvistgaarden har fået en ganske fin start på denne sæson, hvor han har bidraget med fem mål og fire assists i de foreløbige 13 Superliga-kampe.

Samlet set står han noteret for 74 kampe for Brøndby IF’s førstehold med 18 mål og 10 assists til følge. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2027.

Se et lille udsnit fra Mathias Kvistgaardens besøg i Offside-studiet i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P