Premier League

Engelsk medie: Chelsea undersøges for ulovlige transfers

Chelsea FC undersøges eftersigende af den engelske Premier League, for to handler foretaget under Roman Abramovich. Det skriver engelsk medie.

Chelsea undersøges
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea FC undersøges for hemmelige betalinger i forbindelse med transfers tilbage i 2013.

Dengang var Chelsea ejet af den russiske oligark Roman Abramovich, og det er netop handler med den russiske klub Anzhi Makhachkala, der nu undersøges.

I 2013 købte Chelsea nemlig to højt profilerede spillere fra den nu opløste russiske klub, men begge handler er blevet udpeget som værende ‘mistænkelige’.

Det skete i forbindelse med, at Todd Boehlys Clearlake Capital købte Chelsea af Abramovich i 2022. Her blev særlig to handler udpeget. Det skriver engelske The Times.

Det drejer sig om tranferen af brasilianske Willian, der i 2013 blev købt i tæt konkurrence med Tottenham. Prisen var dengang 30 millioner pund, hvilket svarer til cirka 350 millioner danske kroner.

Derudover undersøges også købet af den camerounske stjerneangriber Samuel Eto’o.

Avisen skriver, at Chelseas betalte transfersummer til ukendte russiske offshore virksomheder, og det er de betalinger, som nu undersøges af Premier League.

Clearlake Capital indberettede handlerne til både Premier League, det engelske fodboldforbund, FA, og UEFA.

På fodboldbanen kører det heller ikke for Chelsea FC, der seneste tabte på hjemmebane til Thomas Franks Brentford FC.

Mål og Highlights: Brentford overrasker og snupper alle tre point mod Chelsea på Stamford Bridge

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P