International Fodbold

Efter kysse-skandale: FIFA giver Rubiales årelang karantæne

FIFA oplyser mandag, at man har valgt at give den nu tidligere præsident i det spanske fodboldforbund en lang karantæne.

Den spanske fodboldpræsident er kommet i stormvejr efter han kyssede en kvindelig spiller.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Kysse-skandalen har nu fået konsekvenser for Luis Rubiales.

Den tidligere præsident for det spanske fodboldforbund er således blevet tildelt en årelang karantæne fra fodbolden.

Karantænen gælder for de kommende tre år. Det oplyser FIFA, som har undersøgt hændelsen i løbet af de seneste par måneder og altså mandag er nået frem til en endelig afgørelse.

I første omgang blev Luis Rubiales suspenderet af FIFA efter hændelsen, hvor Rubiales valgte at kysse den spanske kvindelandsholdsspiller Jennifer Hermoso på læberne under medaljeceremonien ved VM-slutrunden denne sommer.

Den 33-årige midtbanespiller var efterfølgende ude at sige, at hun ikke brød sig om at blive kysset, hvilket førte en række konsekvenser med sig for Rubiales. Som sagt blev han i første omgang suspenderet, hvorefter han tog sin afsked.

– FIFA gentager sin fuldkomne forpligtelse til at respektere og beskytte alle menneskers integritet og sikre, at de grundlæggende regler for anstændig adfærd overholdes, begrunder FIFA blandt andet mandagens udmelding.

Rubiales er således som udgangspunkt færdig i fodboldbranchen for de kommende tre år. Det oplyses dog, at han fortsat har mulighed for at anke kendelsen til appelkomitéen.

Medie: Messi vinder Ballon d’Or igen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P