Van der Vaart slår alarm i Ajax: Jeg er meget bange for nedrykning
Rafael Van der Vaart mener, at en mulig nedrykning skal tages gravalvorligt i Ajax efter søndagens nederlag til PSV.
Ser man alene på mesterskaber, er Ajax med afstand den største fodboldklub i Holland.
36 styks er det blevet til for Amsterdam-klubben mod PSV’s 24 og Feyenoords 16. Selvom mesterskabet langt fra er afgjort her knapt en tredjedel inde i sæsonen, så ligger det allerede nu fast, at det ikke bliver til et 37. mesterskab til Ajax.
Traditionsklubben ligger efter søndagens nederlag til PSV sidst i Æresdivisionen med sølle fem point efter otte kampe, og det får klubbens tidligere anfører til at slå alarm.
– Jeg er meget bange for en nedrykning. Jeg har selv oplevet det med HSV. Ingen regnede med det. Alle tog det meget roligt, men det er ikke så nemt at slå FC Volendam og RKC Waalwijk, siger Van der Vaart i Studio Voetbal ifølge Voetbal International.
Den tidligere FC Midtjylland og Esbjerg-spiller forventer ikke, at Ajax i sidste ende rykker ned, men situationen bør tages alvorligt i klubben.
Peter Bosz og PSV forværrer Ajax-krisen i De Topper-derbyet– I dag var første halvleg ikke så dårlig, men man skal ikke undervurdere situationen. Jeg tror ikke, de rykker ned, men de skal tage det seriøst.
– Jeg er bare bekymret. Ajax er nummer 18. Hvis man arbejder der nu, er man nødt til at tage det seriøst. Hvem siger, at man bare slår Volendam? Og hvem siger, at man ikke vil smide det til RKC? Ajax var afgjort imponerede i første halvleg søndag. De kunne have scoret fem mål, men i anden halvleg falder de meget dybt. Der er en meget alvorlig kvalitetsdefekt, lyder det fra Van der Vaart.
Ajax har som det eneste af de 18 hold i Æresdivisionen kun spillet otte kampe, hvor de øvrige hold har spillet enten ni eller ti kampe.