3F Superligaen

Rasende FCN-profil: Vi blev røvet!

FCN-profilen mener, at der skulle være dømt et frispark mod ham lige inden Nicolai Vallys' vinder i kampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland.

Superligakampen mellen Brøndby og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion i Brøndby, søndag den 29. oktober 2023.

En kontroversiel situation udspillede sig søndag aften.

I Superligakampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland scorede Nicolai Vallys sejrsmålet, men hvis man spørger Mohammed Diomande, skulle målet ikke have haft lov at stå.

Den 21-årige midtbanespiller blev nemlig nedlagt af Daniel Wass, men dommer Sandi Putros lod målet stå, og der var ingen indgriben fra VAR. Det er Diomande mildest talt ikke tilfreds med.

– Jeg synes, at vi var det bedste hold på banen, og jeg synes, at vi blev røvet. Målet blev scoret, selvom der var frispark. Jeg synes, at dommeren skulle have gjort det bedre her, lyder det fra Diomande i et interview til Viaplay efter kampen.

Mohammed Diomande er overbevist om, at FC Nordsjælland taber kampen på Brøndby Stadion på grund af situationen.

– Kampen stod 1-1, og så scorede de et mål fra den situation. De scorede ingen mål efter det, så ja, jeg vil sige, at det var årsagen (til at FCN taber kampen, red.).

FC Nordsjælland indtager femtepladsen i Superligaen efter nederlaget til Brøndby søndag aften.

Næste gang Nordsjællænderne skal i kamp er onsdag den 1. november klokken 18:00, når Viborg venter dem i Oddset Pokalen.

I Superliga-regi skal FCN møde Vejle på hjemmebane søndag den 5. november kl 14:00.

Brøndby-profil er faldet godt til: De er som familie for mig

Du kan som altid få det fulde overblik over, hvilke kampe der bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.

Se hele interviewet med Mohammed Diomande i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P