Malmö lægger pres i mesterskabsduellen – Häcken ude af guldkampen
Malmö FF sørgede søndag for at holde presset på Elfsborg i mesterskabskampen forud for sæsonens sidste to kampe.
Glen Riddersholm og danskerne i Norrköping kunne søndag give Elfsborg en stor hånd i mesterskabskampen, men sådan gik det ikke.
Helt uden danskere i startopstillingen sørgede Malmö FF’s Isaac Kiese Thelin med en scoring efter en times spil for en snæver Malmö-sejr.
Dermed lægger Malmö sig med to kampe tilbage af sæsonen op på førstepladsen, og lægger dermed presset over på Elfsborg, der først mandag skal på besøg hos Jens Berthel-Askou og IFK Göteborg.
Elfsborg har et enkelt point op til Malmö på førstepladsen med én kamp i hånden.
Samtidig med Malmös sejr i Norrköping tabte de forsvarende mestre fra BK Häcken sin udekamp mod Mjällby, og dermed kan Mikkel Rygaard og kompagni ikke længere genvinde det svenske mesterskab, da de med to kampe tilbage har syv point op til Malmö.