Serie A

Giroud var i hopla, da AC Milan spillede lige op med Napoli

Søndag aften stod den på storkamp i Serie A, da Napoli tørnede sammen med AC Milan hjemme på Stadio Diego Armando Maradona.

Soccer Football - Serie A - Napoli v AC Milan - Stadio Diego Armando Maradona, Naples, Italy - October 29, 2023 AC Milan's Davide Calabria in action with Napoli's Khvicha Kvaratskhelia REUTERS/Ciro De Luca

Olivier Giroud var brandvarm, da AC Milan gæstede Napoli i Serie A søndag aften.

Den franske bomber scorede begge Milans mål i første halvleg, men Napoli kom tilbage, og kampen endte 2-2.

Girouds første mål blevet scoret efter 22 minutter, da Christian Pulisic lagde et indlæg fra kanten af feltet lige i panden på den 37-årige angriber, der stod umarkeret foran Napoli-målet.

Tro det eller ej, men Girouds andet mål var også på et hovedstød – denne gang på indlæg af kaptajn Davide Calabria. Dermed stod det 2-0 til AC Milan efter 31 minutter.

I anden halvleg kickstartede Matteo Politano dog Napolis comeback, da han scorede til 1-2 efter 50 minutter.

13 minutter senere udlignede Giacomo Raspadori direkte på firspark, og kampen var igen helt åben.

Følg Campo på Facebook

Dog begyndte det at se sort ud for napolitanerne, da Natan får sit andet gule kort og bliver sendt i bad efter 89 minutter.

Calabria havde muligheden for at sikre AC Milan alle tre point, men han brændte en kæmpechance i overtiden, og kampen endte dermed uafgjort.

Gode nyheder fra hospitalssengen: Bas Dost har det godt

Napoli skal næste gang møde Salernitana i Serie A, mens AC Milans næste modstander i den bedste italienske række er Udinese, hvor danske Thomas Kristensen tørner ud til daglig.

Du kan som altid få det fulde overblik over, hvilke kampe der bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P