
Dreyer skriver historie med specielt hattrick: Ikke sket i fire år
Anders Dreyer gjorde lørdag aften noget, som ingen anden har gjort i fire år, da han scorede sit hattrick.

Danskerne var i hopla, da Anderlecht lørdag aften sejrede over OH Leuven med hele 5-1.
Her stod Kasper Dolberg for en enkelt scoring, men Anders Dreyer noterede sig for et imponerende hattrick.
Ikke nok med, at det var et hattrick – det var et meget sjældent et af slagsen.
Således skriver Het Nieuwsblad søndag morgen, at et hattrick lignende Anders Dreyers ikke har fundet sted i de europæiske top 10 ligaer de seneste fire år.
Det specielle ved hattricket er, at samtlige af Anders Dreyers mål blev scoret fra en position udenfor feltet – og det er det, som ingen anden har formået at gøre siden 2019.
Det var desuden Anders Dreyers tredje hattrick i karrieren.
Med sejren og de tre point til Anderlecht, er den belgiske storklub nu på andenpladsen med et enkelt point op til Union Saint-Gilloise, der dog har spillet en kamp færre.
Du kan se Anders Dreyers’ hattrick nedenfor: