3F Superligaen

Tilfreds Neestrup efter storsejr: Kunne have lavet to-tre mål mere

F.C. København slog Hvidovre IF stensikkert, og efterfølgende var Jacob Neestrup mere end tilfreds med præstationen.

Jacob Neestrup var begejstret for F.C. Københavns præstation mod Hvidovre IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En topprofessionel indsats.

Det må man sige, at F.C. København leverede, da Hvidovre IF blev nedlagt med 4-0 i Parken.

Selvom mesterholdet på forhånd var kæmpefavoritter i opgøret, var gæsterne ikke i nærheden af at få noget med fra kampen. Derfor var det også en særdeles tilfreds Jacob Neestrup, der talte med Discovery efter kampen:

– Jeg synes, at det bliver en kamp, hvor vi leverer det, vi skal og faktisk også mere til. Der handler det ikke om, at vi vinder 4-0. Men jeg kan bare se, at vi gennemfører den her kamp topprofessionelt.

– Og det er ikke bare på en solid måde, men først fremmest er vi ikke i nærheden af at indkassere et mål, og det selvfølgelig vigtigt for os. Det eneste, der ærgrer mig, er, at vi ikke måske laver to eller tre mål mere, for det har vi chancerne til.

Sejren betyder, at FCK udbygger føringen i toppen af tabellen, inden bolden ruller videre i Superligaen søndag. Se hvor og hvornår de forskellige kampe spilles i campo.dk’s TV-guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P