Glædeligt nyt for Barca: Stjerner er blevet klar til El Clasico
Både Robert Lewandowski og Jules Kounde er blevet klar til lørdagens El Clasico.
Godt nok har han været ude med en skade næsten hele oktober, men han er nået tilbage til den vel nok vigtigste kamp af dem alle.
Således oplyser FC Barcelona på X, at Robert Lewandowski er med i truppen til lørdagens El Clasico.
Det er dog ikke kun den polske målmaskine, der er blevet klar igen – det er Jules Kounde nemlig også.
Efter at have været ude med en knæskade de seneste par uger, har midtstopperen fundet vej til truppen igen.
Også danske Andreas Christensen er at finde i Barca-truppen til lørdagens duel mod arvefjenden, Real Madrid.
Barca er fortsat uden Frenkie de Jong og Pedri.
Opgøret fløjtes i gang lørdag klokken 16.15 og kan ses på TV2 Play.