International Fodbold

Trods kun seks kampe: Messi nomineret til MLS-pris

Lionel Messi er blandt finalisterne til prisen som 'Newcomer of the Year' i MLS.

Lionel Messi er nomineret til prisen som 'Newcomer of the Year' i MLS.
Foto: Griffin Zetterberg/Reuters/Ritzau Scanpix

Lionel Messi har i løbet af sine karriere modtaget utallige hæderspriser.

I en alder af 36 år har den argentinske superstjerne dog næppe modtaget sin sidste personlige hæder.

Blandt andet er han favorit til at Ballon d’Or 2023, som uddeles mandag den 30. oktober.

Det er dog ikke kun Ballon d’Or, som Lionel Messi har mulighed for at vinde i år.

Således er han også blandt finalisterne til prisen som ‘Newcomer of the Year’ i MLS, hvilket groft kan oversættes til ‘årets nye spiller’ i den bedste amerikanske liga.

Messi er blandt de tre sidste i spil til prisen til trods for, at han kun har spillet seks MLS-kampe, siden han denne sommer skiftede til Inter Miami.

I de seks kampe er det blevet til et enkelt mål og to assists.

Messi har dog ført Inter Miami til triumf i Leagues Cup, hvor han scorede 10 mål og noterede sig for en enkelt assist i syv kampe.

PL-profil om Ballon d’Or: Skandale hvis Messi vinder over Haaland

Det er MLS selv, der torsdag oplyste de sidste navne i spil til hædersprisen.

Foruden Lionel Messi er også Atlanta Uniteds Giorgos Giakoumakis og St. Louis Citys Eduard Lowen fortsat i spil til prisen.

‘MLS Newcomer of the Year’ uddeles af MLS til en spiller, som har professionel erfaring fra en anden liga og har haft en fremragende første sæson i MLS.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P