Premier League

Newcastle vil dække Tonali-tab ind med tidligere Premier League-profil til januar

Newcastle United har en udfordring. Deres store sommersigning, Sandro Tonali, har netop fået tildelt en 10 måneders karantæne. Men nu vil klubben hente en tidligere Premier League-profil tilbage til England.

Sandro Tonali kan blive afløst af Ruben Neves, som Newcastle vil hente på en lejeaftale
Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Newcastle United skal ud og finde en erstatning for sit store sommerindkøb Sandro Tonali.

Den italienske midtbanespiller, der kostede klubben mere end 500 millioner danske kroner, har netop modtaget en karantænedom på 10 måneder efter brud på de italienske bettingregler.

Det efterlader Eddie Howe med panderynker på Newcastles trænerbænk.

Derfor kigger klubben også efter forstærkning, og det kan allerede i januars transfervindue blive den tidligere Wolverhampton-profil, Ruben Neves, der for få måneder siden skiftede til saudi-arabiske Al-Hilal.

Ruben Neves meldes på vej til Newcastle på et lån, hvilket sandsynliggøres yderligere af, at såvel Newcastle som Al-Hilal er ejet af den saudi-arabiske investeringsfond Public Investment Fund.

Det er den engelske avis The Sun, der erfarer, at de to klubbers fælles ejer er klar til at sende portugisiske Neves tilbage til Premier League.

26-årige Neves, der kom til Wolverhampton fra FC Porto, spillede seks sæsoner i Wolves.

Rasmus Højlund om første tid i Manchester United: Premier League-målene skal nok komme

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P