Newcastle-profil måtte forlade banen med skade: Tror ikke, det er så slemt
Alexander Isak har været flyvende for Newcastle i denne sæson. Desværre for både ham og klubben, udgik han med en skade i onsdagens Champions League-kamp mod Dortmund.

Seks mål i otte Premier League-kampe.
Alexander Isak har spillet en stor rolle hos Newcastle i denne sæson.
Derfor skabte det formentlig også panderynker hos både medspillere, trænere og fans, da han i onsdagens Champions League-kamp mod Dortmund måtte lade sig udskifte med en skade.
Fredag er der dog godt nyt for den 24-årige angriber.
Newcastle-manager Eddie Howe vurderer nemlig ikke, at det er en videre alvorlig skade.
- Alexander Isak har fået skade i lysken, men vi tror ikke, det er er særlig slemt.
- Det er en gentagelse af den skade, som han pådrog sig på det svenske landshold, siger Eddie Howe ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.

Newcastle endte med at tabe kampen mod Dortmund med 0-1.
Eddie Howe og co. skal i aktion næste gang lørdag klokken 18.30, hvor Wolves venter ude.
Newcastle United
Alexander Isak












