
Medie: Neuer spiller for første gang i 10 måneder
Manuel Neuer ser ud til at få sine første kampminutter i 10 måneder lørdag.

I december sidste år kunne man læse om en uheldig Manuel Neuer.
Her var den tyske Bayern München-målmand kommet galt afsked på ski, hvor han brækkede sit ene ben.
Siden har han den stået på et par mindre indgreb i benet samt genoptræning for den 37-årige keeper.
Det tyder dog på, at han denne weekend, mere end 10 måneder efter skiulykken, nu er klar til at gøre comeback.
I hvert fald skriver Florian Plettenberg fra Sky Sports, at Manuel Neuer vil være at finde i Bayern Münchens mål lørdag, når den sydtyske storklub tørner sammen med Darmstadt.
– Nyt om Manuel Neuer: Det er ikke den store overraskelse, men nu er det helt sikkert vedtaget. Den 37-årige kommer til at spille mod Darmstadt lørdag, skriver Plettenberg på X.

Manuel Neuers comeback koster Sven Ulreich sin plads i Bayern-målet.
Bayern München ligger nummer tre i Bundesligaen efter de første otte runder.
Lørdagens kamp mellem Bayern München og Darmstadt fløjtes i gang på Allianz Arena klokken 15.30.
Opdateret klokken 13.06: Bayern München-cheftræner Thomas Tuchel har nu bekræftet, at planen er at have Manuel Neuer i målet til lørdagens kamp.