International Fodbold

Endnu en dansk triumf i Nations League: De danske kvinder topper fortsat gruppen

De danske landsholdskvinder sikrede sig fredag aften en hårdt tilkæmpet sejr mod naboerne fra Island og topper nu Nations League-gruppen med maksimumpoint.

Det danske kvindelandshold besejrer Island
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Først blev det til en overraskende sejr på 2-0 mod Tyskland, så blev det til en overbevisende 5-1-sejr mod Wales…

Fredag aften blev det så til tre på stribe, da det danske kvindelandshold kæmpede sig til en flot sejr mod vores naboer fra Island i Nations Leagues øverste lag – A-laget.

Kampen var ellers forholdsvis lige, i et opgør hvor Danmark på forhånd havde favoritværdigheden. Og det var da også en sen scoring, der skulle afgøre det hele til dansk fordel.

Efter 71 minutters spil førte et godt dansk opspil til en dansk scoring, da et godt indlæg fra Sofie Svava endte for foden af Amalie Vangsgaard, der flugtede bolden hårdt i kassen til kampens slutresultat 1-0.

Kampens resultat betyder, at Danmark fortsat er ubesejret i Nations League. Danmark har maksimumpoint med ni point i tre kampe, men forfølges tæt af Tyskland (seks point), som storsejrede mod Wales tidligere fredag aften.

Allerede tirsdag aften skal de danske kvinder igen i aktion i Nations League, når Wales kommer på besøg på Energi Viborg Arena. Wales har indtil videre ikke formået at hente point.

Kampen fløjtes op klokken 18:00 og kan følges direkte på DR1 og DRTV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P