3F Superligaen

‘Tilfredsstillende regnskab’: Superligaklub præsenterer overskud

Randers FC har på en generalforsamling præsenteret regnskabet for 2022/2023, og det er blevet til et tilfredsstillende overskud for den kronjyske superligaklub.

Randers FC har præsenteret regnskabet for 2022
Foto: Randers FC

Superligaklubben Randers FC har præsenteret regnskabet for 2022/2023.

Præsentationen skete på klubbens generalforsamling torsdag aften, og regnskabet viser, at der er sorte tal på bundlinjen.

Randers FC skriver på sin hjemmeside torsdag aften, at klubben med datterselskaber havde et overskud på lige knap to millioner kroner efter skat. Og resultatet vækker tilfredshed på de bonede gulve.

– Det synes vi er tilfredsstillende, fordi det er mere end forventet, og fordi det er skabt ved deltagelse i top seks og salg af nogen spillerprofiler, udtaler formand Steen Lynge Jørgensen på Randers FCs hjemmeside.

– Som ejerskabet er nu, er sportslige resultater nok vigtigere end afkast for de fleste aktionærer. Vi har da helle ikke planer om at udbetale udbytte, men ser mere den solide økonomi som en sikkerhed for at vi også eksisterer fremadrettet, udtaler formanden.

I indeværende regnskabsår budgetterer klubben med et underskud på 2-4 millioner kroner, skriver Randers FC på sin hjemmeside.

Randers-lejesvend: Jeg er glad for at være her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P