Luis Enrique storroser ungt PSG-talent: Ligner en på 34
Luis Enrique er ganske imponeret over blot 17-årige Warren Zaïre-Emery, som han mener allerede ligner en spiller med både erfaring og rutine.
Fodbold er fyldt med talenter i disse år.
En af dem, som man formentlig kommer til at se meget mere til i fremtiden, er Paris Saint-Germains 17-årige Warren Zaïre-Emery.
Han begyndte allerede i forrige sæson at få spilletid i den franske storklub, og i denne sæson er han blevet decideret fast mand.
Den unge midtbanespiller har da også imponeret sin spanske cheftræner, Luis Enrique.
Den 53-årige spanier, der tidligere har været landstræner for Spanien og cheftræner i FC Barcelona, har tilsyneladende svært ved at se, at Warren Zaïre-Emery kun er 17 år gammel.
– Hvad kan jeg sige? Kig på hans niveau, måden han spiller på i hver eneste kamp og den måde, han træner på.
– Han ligner ikke en på 17 år, han ligner en på 34 år. Utroligt, siger PSG-cheftræneren ifølge journalisten Fabrizio Romano.
Officielt: Tidligere PSG-træner på plads i QatarLuis Enrique overtog trænersædet i PSG i sommer.
Warren Zaïre-Emery var atter med fra start, da PSG onsdag sejrede over AC Milan i Champions League. Her stod han for to assists.