Forsvarsspiller assisterede forsvarsspiller: FC Nordsjælland cruiser videre i Conference League

FC Nordsjælland skulle torsdag forsøge at følge op på den flotte 7-1 sejr over Ludogorets, da nordsjællænderne mødte Trnava i Conference League.

FC Nordsjælland vandt torsdag aften i Conference League
Foto: Jakub Gavlak/EPA/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland kunne torsdag spille sig alene på andenpladsen i Conference Leagues Gruppe H, da Ludogorets tabte ude til Fenerbache tidligere på torsdagen.

Det startede dog lidt shaky for FC Nordsjælland, og Trnava havde blandet andet et forsøg på stolpen, men som første halvleg skred frem, fik danskerne bedre fat om spillet.

På et Nordsjælland-hjørnespark midtvejs i halvegen steg Lucas Hey til vejrs og headede på mål, men inden bolden nåede ind til Trnava-keeperen dukkede Jonas Jensen-Abbew op og headede kuglen det sidste ind over stregen.

Nordsjælland var foran, og stillingen holdt til pausen. Anden halvleg var kun få minutter gammel, da Ajax-lejesvenden Christian Rasmussen fordoblede den danske føring. 0-2 efter 48 minutter, og herfra stod den på autopilot for FCN.

Trnava fik godt nok bolden over stregen en enkelt gang, men målet blev trukket tilbage af VAR, og derfor endte kampen 0-2 til FC Nordsjælland. Hoff Thorups mandskab cementerede dermed andenpladsen i gruppen.

Næste kamp i Conference League for FCN er torsdag den 9. november, når Trnava kommer til Farum.

Spartak Trnava
Spartak Trnava
v u v t t
0 : 2
Slut
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland
u u v t v
J. Jensen-Abbew
36′
C. Rasmussen
48′
Efter ydmygelse af Nordsjælland: Trænerstab og ledelse trækker sig i Ludogorets

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P