Thierry Henry ikke i tvivl: Han skal vinde Ballon d’or

Den tidligere Arsenal- og Barça-stjerne skal ikke tænke to gange, når han peger på, hvem han mener bør vinde kåringen.

Thierry Henry mener Lionel Messi skal vinde Ballon d'or
Foto: REUTERS/Johanna Geron

Erling Haaland, Lionel Messi eller måske Kylian Mbappé?

Det er de tre helt store favoritter til at vinde Ballon d’or, der er prisen som årets bedste fodboldspiller.

Thierry Henry, der selv blev nummer to ved selvsamme kåring i både 2003 og 2004, er dog ikke det mindste i tvivl om, hvem af de tre han mener skal løbe med prisen, da én bestemt ting bør vægte højere end noget andet.

– Mange mennesker kan diskutere det (om Lionel Messi skal vinde, red.), men hvis man vinder VM på den måde han gjorde, så fortjener man det.

– Som franskmand var jeg lidt skuffet, sådan som finalen endte, men man kan ikke sige, at han ikke fortjener prisen, hvis han ender med at vinde den, siger Henry om Messi.

Da Henrys medekspert på CBS, Jamie Carragher spurgte ham om, hvem franskmanden selv mener bør vinde Ballon d’or var han meget kortfattet.

– Messi. Farvel. Slut.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Kåringen finder sted mandag den 30. oktober, og den lille argentinske troldmand er efterhånden de flestes favorit til at vinde titlen som verdens bedste fodboldspiller for ottende gang i karrieren.

Nedenfor kan du se Thierry Henry udtale sig omkring Lionel Messi, og hvorfor han bør vinde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P