Rasmus Falk om CL-skurk: Han skal løfte sig
Rasmus Falk bebrejder ikke sin holdkammerat, der brændte straffespark for københavnerne sent i overtiden mod Manchester United.
Jordan Larsson har nok ikke sovet så godt i nat.
Tirsdag aften brændte han et straffespark langt inde i overtiden, og F.C. København fik ikke noget med hjem fra mødet med Manchester United i Champions League.
Holdkammerat Rasmus Falk stillede op til interview efter kampen. Her fortalte han om den rutsjebane af følelser, der gik igennem spillerne derinde.
– Det er svært at beskrive. Vi ville rigtig gerne have haft det point med, så den var selvfølgelig hård, lød det fra Falk til Viaplay.
Midtbanespilleren sender også en kærlig tanke til Jordan Larsson.
– Jordan skal løfte sig og komme videre fra den, for han er fantastisk. Det er, hvad der sker i fodbold.
Mål og Highlights: Bellingham og brasser-duo holder Real Madrid i toppen af gruppe CFCK’s næste Champions League-kamp er igen mod Manchester United – denne gang på hjemmebane.
De to klubber tørner sammen onsdag den 8. november klokken 21:00.