
Kasper Dolberg skuffet: Vidste ikke vi ku’ være så dårlige
Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg formåede selv at komme på måltavlen i weekendens nederlag mod Standard Liege, og efter opgøret var han slemt skuffet over holdets niveau i sidste del af kampen.

Kasper Dolberg og Anderlecht måtte i weekenden indkassere sæsonens blot andet nederlag i 12 kampe.
Danskerklubben med Brian Riemer i spidsen som cheftræner tabte med 3-2 mod Standard Liege, selvom både Kasper Dolberg og Anders Dreyer kom på måltavlen og sikrede en 2-0 føring til Anderlecht ved pausen.
Men efter pauseteen var indsatsen dog langt under standard fortalte Kasper Dolberg efter kampen.
Her skånede han ikke sine holdkammerater:
– Jeg vidste ikke, at vi kunne være så dårlige, sagde danskeren efter kampen til mediet La Dernière Heure.
– Vi kom ud efter pausen med for meget selvtillid, og vi manglede karakter i starten af anden halvleg. Ellers er det ikke muligt at indkassere tre mål på ni minutter. I hele min karriere har jeg aldrig oplevet sådan en ‘remontada’ (vildt comeback, red.) som i dag. Sådan noget må aldrig ske igen. Vi vender tilbage til Bruxelles med en meget dårlig følelse, sagde Kasper Dolberg efter kampen mod Standard Liege.

Anderlecht ligger lige nu på andenpladsen i den belgiske Jupiler League, hvor førerholdet Royal Union lige nu har et forspring på fire point.
Lørdag møder Anderlecht Leuven på hjemmebane.