
Dansk topscorer er tvivlsom til Europa League-brag
Østrigske Sturm Graz møder torsdag aften italienske Atalanta i Europa Leagues gruppe D, men det østrigske hjemmehold kan mangle sin danske offensive profil

Sturm Graz har brug for tre point torsdag, når Atalanta gæster Merkur Arena.
Det vil nemlig bringe østrigerne á point med gruppens italienske førerhold, men Sturm Graz kan måske være uden sin danske Europa League-topscorer.
William Bøving har scoret to af Sturm Graz’ tre mål i Europa League i denne sæson, men er altså er tvivlsom til opgøret, fortalte Sturm Graz’ cheftræner, Christian Izler, på pressemøde forud for kampen.
En inflammation i kroppen holdte den 20-årige dansker ude af Sturm Graz’ trup i lørdagens sejr over Hartberg i den østrigske Bundesliga. Og danskeren døjer stadig med efterveer.
– Trods rygter om det modsatte, så er Bøvings skade ikke helt overstået, fortalte Izler ifølge Sky Sport Austria.
Den betændelseslignende tilstand synes dog i bedring hos den tidligere FCK-spiller, for danskeren har trænet fuldt med i det østrigske.
– Han har trænet fuldt med de sidste to træninger, men vi tager ikke nogen chancer, sluttede Christian Izler.
Kampen mellem Sturm Graz og Atalanta fløjtes op torsdag aften klokken 18:45.
