United-profiler er vilde med danske kollegaer: Han er som en Rolls Royce
De to britiske United-spillere sætter ord på, hvad de synes om deres to danske kollegaer - og de sparer ikke på roserne!
‘Crazy‘ og ‘smooth‘.
Ord som disse kan man angiveligt sætte på Manchester Uniteds nuværende to danskere, Rasmus Højlund og Christian Eriksen.
I et interview med Viaplay forud for Champions League-braget på Old Trafford tirsdag aften, hvor de danske mestre fra F.C. København lægger vejen forbi, er to af profilerne fra den engelske storklub nemlig blevet bedt om at sætte ord på deres danske kollegaer.
Således forsøger de to nytilkomne United-spillere Mason Mount og Jonny Evans først at beskrive klubbens nyeste spiller med dansk islæt – Rasmus Højlund:
– Skør, lyder det nærmest i kor fra de to holdkammerater, som fortsætter:
– Ikke på en dårlig måde, men på en god måde, understreger Mount, mens Evans stemmer i:
– Han er en ret selvsikker fyr… Måske vil jeg faktisk hellere sige selvsikker?
FCK slog United i Youth League – se målet herOm Eriksen er Mount og Evans mere lavmælte, men ikke mindre positive Eriksen er nemlig som en stilet bil ifølge dem.
– Jeg vil sige rolig. Han er en vildt rolig fyr, siger Evans, mens Mount så drager parallellen til den klassiske engelske bil:
– Han er som en Rolls Royce. Han er bare så tjekket, fortæller han og tilføjer, at han har lært Eriksen godt at kende fra start, da de sidder ved siden af hinanden i omklædningsrummet.
FCK skal se, hvad de kan gøre ved både Mount, Evans, Eriksen og Højlund tirsdag aften klokken 21:00.
Kampen kan følges på TV3+.