Privatfly, legohuse og fester: Her er de mest bizarre kontraktkrav, der er indgået mellem spiller og klub
Her er nogle af de mest mærkværdige krav, som spillere enten har ønsket eller er blevet påbudt i en kontrakt med en klub.
Det er efterhånden bare pengene, det handler om.
Det eneste, man hører, når en spiller skriver under på en kontrakt med en klub, er, hvor meget den pågældende spiller kan regne med at få i løn.
Men hvis du troede, at en kontrakt kun handlede om penge, kan du godt tro om igen. Nogle spillere har nemlig nogle lidt specielle krav, når de skal forhandle kontrakt – og det samme har klubberne.
Her er nogle af de mest bizarre klausuler i kontrakter, som er blevet indgået mellem spiller og klub.
Samuel Eto’o
Da Samuel Eto’o skiftede til russiske Anzhi Makhachkala fra Chelsea, handlede det ikke kun om penge. Det handlede også om at vise, at han havde penge.
Den camerounske angriber krævede dengang, at klubben gav ham et privatfly. På den måde var han altid sikker på, at han kunne rejse med stil.
Dengang var den russiske klub stinkende rig, så det var naturligvis intet problem.
Luis Suarez
Den mangeårige nummer ni i Barcelona blev påbudt et krav i sin kontrakt, der ikke omhandlede penge.
Efter den uruguayanske angriber bed italienske Giorgio Chiellini under VM i 2014, krævede Barca, at Suarez ikke måtte bide en anden spiller på banen, mens han spillede for den catalanske storklub.
Den tidligere Barca-præsident Josep Bartomeu har dog senere afvist, at FC Barcelona skulle have inkluderet et sådan krav i Luis Suarez’ kontrakt.
Roberto Firmino
Den brasilianske angriber tog i sommers til den solbeskinnede ørkenstat Saudi-Arabien – ligesom så mange andre.
Men før det havde han angiveligt en lidt speciel klausul i sin kontrakt med Liverpool. ‘The Reds’ krævede nemlig, at Firmino måtte skifte til alle klubber i hele verden… UNDTAGEN Arsenal.
Det siges, at Manchester United er Liverpools største rivaler, men det kan være, at Klopp og resten af Liverpool-ledelsen hader ‘The Gunners’ endnu mere.
Ronaldinho
En af de største legender nogensinde – og en af de største festaber.
Ronaldinho skiftede i 2011 hjem til Brasilien og Flamengo, og her havde klubben et særligt krav til den driblestærke offensivspiller.
Klubben fik ham til at skrive under på, at han ‘kun’ måtte feste to gange om ugen. Stakkels ham.
Giuseppe Reina
Reina skiftede til Arminia Bielefeld 1996. Dengang krævede han, at klubben ville give ham et nyt hus for hvert år i aftalen.
Det ville de gerne, men Reina glemte bare lige en vigtig detalje: der blev ikke aftalt noget om størrelsen på huset.
Derfor gav Arminia Bielefeld ham et legohus hvert år for at opretholde deres ende af aftalen.
Dem fik Reina fem styks af, indtil han i vinteren 2004 skiftede til Borussia Dortmund.
Rafael van der Vaart
Den hollandske offensive midtbanespiller har også haft en lidt mærkværdig klausul i en kontrakt. Og nej, det var hverken i FC Midtjylland eller Esbjerg.
Før Rafael van der Vaart kom til den jyske hede, var han en et år i Real Betis.
Her krævede den spanske klub, at han ikke måtte spille i røde støvler. Det var på grund af rivaliseringen med Sevilla.
Mario Balotelli
Why always him?
Well… da Balotelli kom til Liverpool, inkluderede klubben en klausul i hans kontrakt, der kunne blive lukrativ for italieneren – alt efter hvordan han opførte sig.
Hvis Balotelli fik under tre røde kort på en hel sæson, stod han nemlig til at tjene en million pund. Det svarer til cirka 8,6 millioner kroner.
Dommer forklarer: Derfor stod målet trods VAR-tjekMario Balotelli fik ingen røde kort i sine 28 kampe for Liverpool, så det må vel have virket. Til gengæld fik han syv gule kort og scorede kun fire mål i sin tid på Anfield.
Kilde: Sun Sport