Premier League

Jensen eller Laudrup? – Brentford-dansker brillerer

Mathias Jensen viste i lørdagens sejr over Burnley prøver på sin glimrende teknik - en teknik der giver minder om tidligere tiders store helte.

Mathias Jensen leverede en ægte Laudrup-finte i Brentfords sejr over Burnley.
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

Mathias Jensen er kun 27 år, men han lader alligevel til at have fulgt tidligere tiders legender.

Om Brentford-danskeren har ladet sig inspirere af Johan Cruyff, Zinedine Zidane eller landsmanden Michael Laudrup, er svært at sige, men i lørdagens 3-0-sejr over Burnley viste den tidligere FCN-profil prøver på sin fine teknik.

I en direkte duel med Burnleys walisiske forsvarsspiller Connor Roberts genskabte Mathias Jensen den finte, som Michael Laudrup i 1996 gjorde verdensberømt i en 2-0-sejr over Skotland.

Brentford har selv lagt sekvensen på X som svar på en fans forespørgsel om at gense ‘that absolutely filthy [Johan] Cruyff-turn’.

Johan Cruyff gjorde også en ny og revolutionerende finte populær allerede ved VM i 1974, men som det kan ses herunder, er det en helt anden finte.

Franske Zinedine Zidane er efterfølgende blevet tilskrevet æren for Laudrup-finten, som flere steder går under navnet ‘The Zidane Roulette’, men det er rent faktisk den danske Real Madrid-legende og ikke den franske ditto, der opfandt finten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P